K i markant skifte: Vil begrænse muslimsk arbejdskraft fra udlandet

Hidtil har De Konservative råbt i kor med erhvervslivet, når det handler om at forbedre mulighederne for at få udenlandsk arbejdskraft til landet. Men med et nyt udspil om international arbejdskraft tager partiet nu et markant skridt væk fra deres hidtidige politik på området. Det sker i kølvandet på den seneste tids debat om stigningen i arbejdskraft fra særligt muslimske lande. Nu vil partiet indføre en helt ny model, der skal gøre det markant sværere for borgere fra udvalgte lande at komme hertil som arbejdstagere. »Der har manglet en erkendelse af, at de, der kommer hertil som en værdsat arbejdskraft, kan ende med at blive en integrationsudfordring. Og man må bare være ærlig og sige, at det, der på den korte bane kan være virksomhedernes interesse, det er ikke sikkert, at det på den lange bane er i Danmarks interesse,« siger politisk ordfører Mette Abildgaard. Direkte adspurgt, om partiet med deres udspil er klar til at gå på kompromis med mulighederne for vækst, lyder det: »Der er ikke nogen vækstrate, der kan retfærdiggøre, at vi falder fra hinanden som samfund.« Sidste år bidrog arbejdskraften udefra med 12 procent af det danske BNP – svarende til 361 milliarder kroner. »En afgørende faktor for dansk økonomi,« lød det i den forbindelse fra Dansk Erhverv. Men debatten om stigningen i arbejdskraft fra de såkaldte MENAPT-lande, hvor befolkningen i overvejende grad er muslimsk, har den seneste tid skabt ophedet debat på Christiansborg. I dag er det sådan, at en beløbsgrænse for arbejdstagerens årlige minimumsløn dikterer mulighederne for at hente udenlandsk arbejdskraft hertil fra lande uden for EU. Står det til De Konservative, skal man til at forskelsbehandle på baggrund af arbejdstagernes hjemland: »Jeg skal være helt ærlig at sige, at vores formål i Det Konservative Folkeparti er at begrænse adgang fra MENAPT-lande. Det er det, der er ønsket for os,« siger Abildgaard. Et trafiklys Modellen, der skal sikre det, har partiet døbt »Trafiklysmodellen«. Her inddeles verden i tre: Grøn. Lande som for eksempel USA, Canada, Vietnam, Filippinerne, Brasilien og Thailand. For den gruppe vil der gælde en supplerende beløbsgrænse på 300.000 kroner frem for de 415.000 kroner, som er den eksisterende i dag. Gul. Som det allerede kendes fra i dag, vil den generelle beløbsgrænse for disse lande fortsat lyde på 514.00 kroner, ligesom den supplerende beløbsordning på 415.000 kroner, stadig skal gælde, så længe ledigheden er under 3,75 procent Rød. Her er der for eksempel tale om MENAPT-lande som Somalia, Syrien og Irak. For dem går forslaget på at øge beløbsgrænsen til 650.000 kroner. Desuden vil alle lande, som Danmark ikke har hjemsendelsesaftaler med, automatisk være kategoriseret som røde lande. De Konservative har ikke en samlet liste over landene i de forskellige kategorier. Opdelingen mellem grønne, gule og røde lande skal ifølge partiet defineres ud fra parametre som beskæftigelse, kriminalitet, demokratiske rettigheder og kvindeundertrykkelse. Med andre ord: Der er altså lande, hvorfra De Konservative ønsker arbejdskraft, fordi man oplever at have gode erfaringer med integration. Og så er der lande, hvorfra man ikke ønsker arbejdskraft, fordi erfaringerne er det stik modsatte. Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen, der er professor ved Københavns Universitet og leder af Grundforskningscenter for Global Mobilitetsret, så er opdelingen af lande et princip, som man allerede kender til. »Det er ikke et nybrud. Men her gør man det mere generelt og rykker også ud over det, vi kender i dag, hvor man primært har gjort det i kontekst af EUs regler eller de nordiske lande,« siger han. Thomas Gammeltoft-Hansen pointerer dog, at det kan diskuteres, om en landemodel er det mest hensigtsmæssige: »Landeprincippet siger i princippet ikke noget om, hvilke kvalifikationer udenlandske arbejdstagere kommer med. Der har i højere grad været pres fra arbejdsgiverne og andre aktører, der siger, at man bør kigge på og udvide listen over de sektorer, der er behov for arbejdskraft fra. Og så er det måske mindre afgørende, om de har den ene eller den anden nationalitet.« Mette Abildgaard anerkender, at der venter en stor »politisk opgave«, fordi der vil være lande, hvor beskæftigelsesgraden er i toppen, men som samtidig halter bagefter på eksempelvis ligestilling og demokrati. Konkret forestiller partiet sig, at embedsværket skal udarbejde en indstilling til en liste, som man så efterfølgende politisk skal forholde sig til. Ny kurs Det er ellers ikke længere tid end to år siden, at De Konservative i et stort opslået samarbejde med LA og De Radikale – den såkaldte KLAR-alliance – pressede på for, at regeringen skulle åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft. Og så sent som i april lød det fra den konservative partiformand Mona Juul i et Facebook-opslag, at den udenlandske arbejdskraft og medfølgende vækst her i landet ikke var et problem. Mette Abildgaard anerkender, at der er tale om helt nye toner og forklarer, at man i KLAR-alliancen har forskellige opfattelser af, hvor meget arbejdskraft, der skal hertil: »Vi har aldrig haft noget ønske om, at der skulle åbnes for nogen sluser. Der var nogle forslag, vi i KLAR-alliancen så helt ens på, og så var der andre steder, hvor vi så forskelligt på det. Og derfor giver det også mening for os at komme med det her udspil og få præciseret, præcis hvor vi står.« Nu siger du præciseret. Men anerkender du, at I har taget en drejning på det her punkt? »Jeg anerkender til fulde, at vi har reageret på de tal, som viser den her enorme stigning fra MENAPT-landene. Dem har vi ikke kunnet sidde overhørig. Og derfor har vi været nødt til at justere kursen.« https://www.berlingske.dk/politik/k-i-markant-skifte-vil-begraense-muslimsk-arbejdskraft-fra-udlandet